Stadig flere danskere vil sætte klimakryds

”Klima er danskernes foretrukne valgtema”. Det var overskriften på en pressemeddelelse fra CONCITO om Klimabarometeret 2018 for snart et år siden, og det har vist sig at holde stik. Flere målinger har siden bekræftet, at klima- og miljøpolitik ligger helt i top af de politikområder, der er afgørende for danskernes stemmeafgivelse ved folketingsvalget.

Senest har en Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten fra den 9. maj vist, at klima og miljø er et af de tre politikområder, der vil være mest afgørende for stemmeafgivelsen ved folketingsvalget blandt hele 46% af vælgerne. Også 43% af Venstres vælgere og 38% af Dansk Folkepartis vælgere har klima og miljø med i top-tre.

Når respondenterne kun kan udpege et enkelt politikområde, peger 22% på miljø- og klimapolitik, mens 16% peger på sundhedspolitik og 15% på udlændingepolitik som det politikområde, der er mest afgørende for stemmeafgivelsen i folketingsvalget.

Stigende klimabevidsthed i alle befolkningsgrupper

I CONCITOs Klimabarometermåling fra juni 2018 peger 48% af respondenterne på klimapolitik som et af de fem vigtigste temaer at få prioriteret i valgdebatten forud for folketingsvalget. Derefter følger sundhedspolitik som prioritet for 44%, udlændingepolitik som prioritet for 39%, natur- og miljøpolitik som prioritet for 38% og uddannelsespolitik som prioritet for 33%.

Ifølge Klimabarometeret betragter 88% af danskerne de globale klimaforandringer som et alvorligt problem. Den stigende klimabevidsthed afspejler sig tydeligt i et ønske fra stadig flere danskere på tværs af aldersgrupper, køn, bopæl og politiske tilhørsforhold om større klimapolitisk handlekraft samt betydeligt stærkere opbakning til en ambitiøs grøn omstilling. Andelen af klimabekymrede samt opbakningen til en ambitiøs grøn omstilling er dog markant højere blandt de 18-29-årige end i resten af befolkningen.

Målingens overordnede resultater på udvalgte politiske spørgsmål er gengivet i det følgende.

Flertal ønsker at deres parti gør mere for klimaet

Danskernes vurdering af den klimapolitiske handlekraft er – med en enkelt undtagelse – på retur for samtlige partier. Undtagelsen er Venstre, som hos 23% af respondenterne (mod 20% i 2016) i høj grad eller i nogen grad vurderes at udvise handlekraft på klimaområdet. Vurderingen af handlekraften hos Venstre er dog stadig markant lavere end vurderingen af handlekraften hos partierne i oppositionspartierne. Som i tidligere målinger, er vurderingen af partiernes klimapolitiske handlekraft markant større hos de respektive partiers egne vælgere, men også her er vurderingen af partiernes handlekraft på retur – med undtagelse af Alternativet, der ligger stabilt i vurderingen fra partiets egne vælgere.

58% af de adspurgte (mod 55% i 2016) ønsker, at det parti, de stemte på ved sidste valg gør mere for klimaet, mens 23% er uafklarede, og 19% ikke ønsker en mere ambitiøs klimapolitik. Ønsket er stærkere blandt oppositionspartiernes vælgere end blandt regeringsblokkens vælgere, men alligevel betydeligt i regeringsblokken, hvor eksempelvis 54% af Venstres vælgere (mod 44% i 2016) ønsker, at partiet gør mere på klimaområdet.

Stigende opbakning til ambitiøs grøn omstilling

Det folkelige mandat til en ambitiøs grøn omstilling ser ud til at blive stadig stærkere. 73% (mod 67% i 2016) er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 75% (mod 70% i 2016) erklærer sig helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt.

63% erklærer sig helt eller delvist enige i, at en væsentlig del af Danmarks fremtidige vækst og arbejdspladser vil blive skabt af og i virksomheder, der arbejder ambitiøst med grøn omstilling. Denne holdning er mest udbredt blandt oppositionspartiernes vælgere, men også stærkt repræsenteret blandt Venstre og Konservatives vælgere, hvor hhv. 60 og 64% erklærer sig helt enige i udsagnet.

Et stadig større flertal mener, at politikerne bør medvirke til at skabe mere klimavenlige forbrugsmønstre. 64% (mod 59% i 2016) er helt eller delvist enige i, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores forbrug af mad, tøj, elektronik og andre forbrugsgoder, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner

54% (mod 46% i 2016) svarer desuden, at vi for at begrænse klimaforandringerne skal ændre måden vi lever på betydeligt, mens 24% (mod 31% i 2016) svarer, at teknologi kan løse problemet uden at kræve større ændringer i vores levevis.

Store forventninger til internationale institutioner

I vurderingen af, i hvilken grad forskellige aktører har ansvar for at bidrage til at håndtere klimaudfordringen topper staten og internationale institutioner med hhv. 88 og 87% som mener, at disse i høj grad eller i nogen grad har et ansvar. Derefter følger virksomhederne med 85%, borgerne med 84%, kommunerne med 80% og regionerne med 75%.

Hermed en opfordring til at huske at sætte klimakryds til Europa-Parlamentsvalget på søndag den 26. maj!