Sæt kryds for klimaet i folketingsvalget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop trykket på valgknappen. Det betyder, at vi den 26. maj skal vælge danske medlemmer af Europa-Parlamentet og den 5. juni skal vælge, hvilket folketing og hvilken regering der de næste år skal lægge linjen for den danske klimapolitik. Det bliver et spændende og vigtigt valg, også for den danske klimapolitik.

Selvom vi i Danmark har leveret rigtig mange gode klimaløsninger, især på energiområdet, hvor der nu også foreligger en bred energiaftale fra sommeren 2018, så er budskabet alligevel klart: Vi kan og skal øge tempoet yderligere i den grønne omstilling. Ikke bare i energisektoren, men også på tværs af alle andre sektorer, herunder særligt indenfor transport, landbruget og i bygningerne, hvor manglende tiltag har betydet et stort efterslæb på at få udledningerne ned.

Den fremadrettede grønne omstilling skal også gennemføres i tæt partnerskab med borgere, virksomheder, fagforeninger og investorer, og fra alle disse sider efterspørges nu et langt større klimalederskab fra regeringen og Folketingets side.

Udfordringen står nemlig klarere end nogensinde før. IPCC’s rapport fra 2018 om, hvad der skal til for at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader peger entydigt på, at de globale udledninger skal toppe meget snart og derefter reduceres markant i de kommende årtier. Danmark skal være et land med netto-nuludledning af drivhusgasser allersenest i 2050, og helst langt tidligere. Det stiller store krav til, at vi også i Danmark kan lagre CO2 i stor skala i 2050, eksempelvis ved at rejse langt mere skov – og det skal vi i gang med NU for at det kan have den nødvendige effekt inden 2050.

Danmark er også et sårbart land, med de fleste byer lavt beliggende og tæt på kysterne eller de indre vandveje. Store skybrud, usædvanlige tørkeperioder og flere stormfloder har i de seneste år kost dyrt og mindet os om, at vi også selv er godt tjent med et nogenlunde stabilt klima. Den stigende havvandsstand vil på sigt kunne udgøre en stor trussel for Danmark, og der skal tages stilling til, hvordan vi bedst beskytter de danske byer og kyster på sigt, herunder, hvordan staten i højere grad kan understøtte den indsats, der finder sted i kommunerne.

Med en voksende verdensbefolkning, der i stigende grad efterspørger energi, fødevarer og andre ressourcer, stiller det enorme krav til for alvor at indføre politikker overalt, der sikrer en markant omstilling inden for energi, transport, fødevarer og meget andet.

Vores lille land har et stort ansvar og særdeles gode forudsætninger for at gå forrest og drive løsninger og politikker igennem, som skubber hurtigt og markant i en bedre og grønnere retning, så vi kan virke som foregangsland og demonstrationsland for resten af verden, når de fremadstormende nationer i særligt Asien og Afrika skal finde inspiration til, hvordan et klimavenligt samfund skal tilrettelægges.  Der er vi bare langt fra endnu, og det kommer til at kræve en fokuseret indsats af det kommende folketing.

Fokus bør være klart: Der er ikke tid til blot at skrue en smule på eksisterende knapper. I stedet skal der fuld fokus på, hvordan vi for alvor får fat i de grundlæggende elementer, der i fremtiden skal til for at bygge et robust Danmark og for at vi kan producere og forbruge energi, fødevarer, god velfærd og gode oplevelser med meget lave udledninger, hvis nogle overhovedet.

Danmarks løsninger skal stille skarpt på at levere gode svar på de udfordringer hele verden står overfor, og for at fastholde en ambitiøs og forpligtende vej mod et klimaneutralt samfund bør vores klimaplan være bundet op i en ambitiøs klimalov med klare femårige karbonbudgetter efter engelsk forbillede og funderet i den solide folkelige opbakning til de gode principper i borgerforslaget om en Dansk klimalov nu, som indtil videre er undertegnet af knap 70.000 borgere.

Klimaet er blevet topprioritet for vælgerne
Klimaet er gennem de seneste måneder og år gået fra at være ét blandt en håndfuld vigtige emner for befolkningen, til at blive den absolut højeste prioritet, når man skal sætte sit kryds. Og det gælder på tværs af vælgere for alle de nuværende partier i Folketinget.

CONCITOs klimabarometerundersøgelse fra juni 2018 viser blandt andet, at 88% af danskerne betragter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem og at 58% på tværs af rød og blå blok mener, at deres parti skal gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 56% af respondenterne – og hele 84% i aldersgruppen 18-29 år – svarer, at klimapolitikken får betydning for, hvor de sætter deres kryds i folketingsvalget.

Særligt de unges klimastemme har taget form i det seneste år, og med over 200.000 førstegangsvælgere har de også en potentiel afgørende rolle at spille i at motivere de politiske ledere. Den markante stemme fra borgerne har da også været stærkt medvirkende til, at de politiske partier over en bred kam har fremlagt nye klimaplaner og politikker.

Der har på mange måder været et positivt grønt kapløb i retorikken det seneste års tid, men nu er det op til alle partier at levere på de lovede visioner. Det er i sidste ende dét vi skal måle og veje partierne og folketingskandidaterne på, når vi skal sætte krydset. Er deres konkrete løsningsforslag på klimaområdet ambitiøse nok? Vil de afsætte tilstrækkeligt med midler? Tør de tage fat der, hvor det er nødvendigt, men også svært eller upopulært på den korte bane?

Det afgørende er at slå fast, at klimapolitik er ikke kun en sag for en klimaminister – eller hvad det nu bliver i den kommende regering. Finanspolitikken, skattepolitikken, erhvervspolitikken, landbrugspolitikken, transportpolitikken, udenrigspolitikken osv. skal også tage ansvar for at bidrage til markante drivhusgasreduktioner. En ny regering bliver derfor også nødt til at løfte klimaet ind i det absolutte hjertekammer af dansk politik og økonomisk beslutningstagen og sikre, at klimapolitikken gennemsyrer alle politikområder, og at alle ministre påtager sig at drive løsninger og initiativer frem i det nødvendige tempo.

Sæt klimaet på dagsordenen
De nuværende generationer og vælgere har en historisk mulighed og et historisk ansvar. Klimaforandring adskiller sig fra andre politiske og samfundsmæssige udfordringer ved, at udviklingen er irreversibel og konsekvenserne er meget dystre, hvis vi ikke gør nok inden for ganske få år. Til gengæld er mulighederne enorme, og løsningerne vil alle bidrage til at bringe os et bedre og mere bæredygtigt sted hen. Men det er NU vi skal gribe chancen for at sikre et tåleligt klima for kommende generationer.

Derfor vil CONCITO også i denne valgkamp forsøge at presse klimaet op på politikernes og vælgernes dagsorden og bidrage til, at klima får stor betydning for, hvor vælgerne sætter kryds på stemmesedlerne. Det vil foregå her på klimakryds.dk, hvor vi gennem analyser og kommentarer vil forsøge at kvalificere klimadebatten og sætte fokus på de elementer, der skal i spil nu og her.

Og husk at klimakampen hverken er rød eller blå. Den er grøn. Klimapolitikken bør gå på tværs af politiske skel, og det vil være afgørende at få skabt en stærk grøn alliance på tværs af Folketinget. Så uanset hvilken partifarve du hælder mod, så er anbefalingen herfra klar: Stil skarpt på de kandidater, der vil det grønne og klimaet, så vi for alvor kan få et grønt Folketing, der er villig til at træffe de nødvendige og modige beslutninger i den kommende samling.

CONCITO inviterer alle til at deltage aktivt i debatten, både her på siden og på de sociale medier med hashtagget #klimakryds.

Rigtig god valgkamp!

/Christian Ibsen

2 tanker om "Sæt kryds for klimaet i folketingsvalget"

  1. Kære CONCITO
    Tusind tak fordi I bidrager substantielt til den saglige debat om dansk klimapolitik her op til valget.

    Vi har lige nu den udfordring i valgkampen, at vælgerne tilsyneladende tror, alle partierne ligger ret tæt på hinanden i klimapolitikken. Det viser denne meningsmåling fra Altinget 11. marts: https://www.altinget.dk/artikel/180347-vaelgernes-dom-saa-groenne-er-partierne
    Jeg mener, det er en gigantisk misforståelse, at alle folketingets partier skulle ligge mellem 4 og 7 (på en skala fra 1 til 10) i klimaambitioner – og en misforståelse, som det er nødvendigt at få rettet op på inden valget! For hvis vælgerne tror, at det er cirka lige så grønt at stemme DF som Konservative, eller cirka lige så grønt at stemme på Socialdemokratiet som på Enhedslisten, så får vi ikke et grønt valg!

    Information lavede sidste sommer denne visuelle illustration af partiernes klimaambitioner: https://www.information.dk/indland/2018/07/paa-klimapolitiske-akse-skiller-parti-alternativet – ligeledes på en skala fra 1 til 10. Her ser man en tydeligere spredning i partiernes klimaambitioner – til gengæld kunne man måske udfordre den faglige baggrund for vurderingen.

    Jeg ved godt, at en 1-10 skala er en forsimpling af en nuanceret virkelighed, og at CONCITO ikke vil gå på kompromis med fagligheden. Samt at I muligvis ikke ser det som jeres opgave at pege fingre af de enkelte partier. Men vi har sådan brug for, at det gøres let forståeligt for menigmand – og fra en pålidelig kilde – at partiernes klimaambitioner er langt fra hinanden. Og det ER altså desværre ikke til at afkode for almindelige mennesker, hvis man blot har fx en lang liste med de enkelte partiers grønne indsatser. Jeg mener, der er brug for at vove pelsen og rate partierne (som et øjebliksbillede, selvfølgelig, men dog alligevel et øjebliksbillede der siger noget om virkeligheden). Og/eller man kunne lave en vurdering af, hvor tæt de enkelte partier er på at levere på Paris-aftalens mål?

    Der er brug for, at I der har den nødvendige viden, bruger jeres viden til at klæde danskerne bedst muligt på til at sætte klimakryds! Eventuelt i samarbejde med nogle af de store medier, som så kunne stå for formidlingen?

    De bedste hilsner – og godt klimavalg!
    Ditte

  2. Kære Ditte

    Tak for din kommentar og interesse i CONCITOs vurdering af partiernes klimapolitik. Senere i valgkampen vil vi samle op på partiernes klimaløfter og udmeldinger i en klimaguide til valget, men vi mener ikke det kan gøres meningsfuldt i form af en rangordning.

    bh Michael

Der er lukket for kommentarer.