Sæt kryds for klimaet i morgen

Vi har fået rigtig god respons på den første udgave af CONCITO’s store klimaguide til folketingsvalget, som er blevet læst og delt flittigt på de sociale medier og har fået opklarende kommentarer med på vejen fra politiske partier på begge fløje. Tak for det!

Nedenstående version 2 af den store klimaguide til folketingsvalget er opdateret på grundlag af input fra Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Venstre.

Målet med guiden er at give vælgerne et overblik over partiernes ambitioner og klimapolitik, så de er bedre rustet til at sætte deres ”klimakryds”, når de står i stemmeboksen i morgen. Det skal understreges, at guiden ikke er udtømmende og blot redegør for de vigtigste politiske forslag og målsætninger, der vil trække i den rigtige retning klimamæssigt. Vurderingen af, hvem der har den mest ambitiøse klimapolitik, overlader vi til læseren.

Hvis der er vigtige ting, der ikke er kommet med i oversigten, er såvel politikere som vælgere velkomne til at supplere med en kommentar til dette indlæg. Derudover vil jeg anbefale et kig på de øvrige indlæg her på bloggen, før du sætter dit klimakryds.

Tak for din interesse i klimasagen, og rigtig god valgdag i morgen!

Klimakryds-tabel_opdateret

Den store klimaguide til folketingsvalget

Med valget lige om hjørnet er det blevet tid til at gøre status. Valgkampen har været præget af en række andre emner, og klimaspørgsmålet har haft svært ved at komme frem i forreste linje. Og det er selvom CONCITO’s klimabarometer viser, at 52 pct. af danskerne gerne vil have, at deres parti gør mere på klimaområdet og at klima betyder noget for, hvor 44 pct. af den danske befolkning sætter deres kryds.

Politisk har partier som Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet meldt aktivt ud med ambitioner og forslag, mens Socialdemokratiet, Konservative og Venstre har udtrykt sig mere generelt i forhold til at støtte op om en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har udtrykt skepsis overfor klimaforandringernes alvor og den nødvendige indsats i Danmark.

Af positive hændelser i valgkampen har vi registreret:

  • At de fleste partier støtter op om en fortsat ambitiøs dansk klimapolitik, trods forskelle i ambitionsniveau og hastighed – også internt i de to blokke.
  • At TV2’s seere valgte klima som det vigtigste emne i topmøde-debatten mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen den 11. juni.
  • At det er lykkes at holde sammen på ”den store grønne blok” på tværs af rød og blå blok i forhold til vigtigheden af den grønne omstilling, og ikke mindst i forhold til brede forlig på energiområdet.

Af negative hændelser i valgkampen har vi registreret:

  • At det ikke lykkes at få partierne til at diskutere de væsentlige udfordringer i forhold til klimaindsatsen frem mod 2030 – især i forhold til udledningerne fra transport og landbrug.
  • At de store regeringsbærende partier – Socialdemokratiet og Venstre – ikke har sat klima højt på deres dagsorden i forhold til deres prioriteringer.
  • At Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har opfordret bl.a. Venstre til at opgive det brede energiforlig.

I nedenstående tabel har vi opsummeret en række positive udspil og tilkendegivelser fra de forskellige partier på klimaområdet i politiske aftaler, valggrundlag, medieomtale osv. Målet er at give vælgerne et overblik over partiernes ambitioner og klimapolitik, så de har en reel mulighed for at sætte deres ”klimakryds”, når de står i stemmeboksen på torsdag.

Oversigten er ikke udtømmende, men vi har medtaget de vigtigste målsætninger og løfter for klimaområdet. Vurderingen af, hvem der har den mest ambitiøse klimapolitik overlader vi til læseren.

Hvis der er vigtige ting, vi har overset, eller hvis nogle politikere og partier føler sig misforstået eller uretfærdigt behandlet, må I meget gerne bidrage til at forbedre oversigten. Det kan I gøre ved at skrive en kommentar til dette indlæg eller sende os en mail. Skulle der komme flere vigtige klimaudmeldinger i valgkampens slutspurt eller bidrag til dette indlæg, opdaterer vi med en ny version på onsdag.

Kære politikere. Fortæl om jeres klimapolitik, så vælgerne kan sætte klimakryds på torsdag!

Klimakryds-tabel3

OBS: Klimaguiden er opdateret den 17. juni 2015 på grundlag af opklarende input fra Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Venstre. Se den opdaterede guide her!

Tre gode grunde til brede energiforlig

COLOURBOX1239165_600

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti opfordrer i dagens Politiken Venstre og Konservative til at opsige energiforliget inden valget med henblik på at nedjustere ambitionsniveauet for den grønne omstilling af energisektoren straks efter valget.

At Liberal Alliance ikke bakker op om energiforliget, er ingen overraskelse, eftersom de ikke er en del af forliget. Det er straks værre, når Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl siger til Politiken:

Hvis der er flere partier, som er enige med os i at opsige energiforliget før valget og dermed stå frit efter valget, ville vi bestemt synes, at det var en god idé.

Heldigvis holder både Venstre og Konservative fast i energiforliget, selvom de ønsker at justere særligt virkemidlerne i den grønne omstilling. Venstres klimaordfører Lars Christian Lilleholt siger:

Det er sund fornuft med brede flertal på energiområdet, og det vil vi holde fast i, men et blåt flertal vil have mere fokus på omkostningerne end en rød regering.

Samme toner lyder fra den konservative formand, Søren Pape Poulsen:

Noget af det gode ved energiforliget er, at det målrettet arbejder på at gøre den danske energiforsyning mere grøn og mere uafhængig af udenlands olie og naturgas. Vi er ikke tilhængere af alle midler, man bruger til at opnå det, men vi er enige i retningen. Vi har derfor ingen planer om at opsige energiforliget.

Med de positive udmeldinger fra Venstre og Konservative kan der forhåbentlig holdes sammen på en stor grøn blok henover midten på energiområdet. Det kræver dog, at de to partier sammen med partierne i rød blok insisterer på, at der skal føres energipolitik henover midten i dansk politik. Det bør de gøre af følgende tre grunde:

  1. Grøn omstilling af energisektoren er meget investeringstung og har meget lange tidshorisonter. Derfor er det afgørende, at der er nogenlunde ro om rammevilkårene for omstillingen. Stop and go-politik på området vil kun gøre omstillingen dyrere.
  2. Grøn omstilling af energisektoren er en vigtig styrkeposition for dansk erhvervsliv og en vigtig jobskaber. I 2014 eksporterede danske virksomheder grøn energiteknologi for 44 mia. kroner – en vækst på 15 pct. i forhold til 2013.
  3. Det er en bunden opgave for Danmark at bidrage til løsning af klimaudfordringen gennem markante reduktioner af drivhusgasudledningen. Også efter 2020, hvor reduktionstakten skal øges, hvis vi skal bidrage til at opfylde de internationale klimamål. Omstillingen bliver kun dyrere af at udskyde den nødvendige reduktion.

Det er helt på sin plads at diskutere, hvilke virkemidler, der skal fremadrettet skal bringes i spil i den grønne omstilling af energisektoren, og den bør naturligvis være så omkostningseffektiv som muligt. Det bør alle partier kunne tilslutte sig.

Foto: Colourbox.dk

Udviklingsbistand er rambuk for klimaindsatsen

Solcelle_hytteDe udmeldinger om en reduktion eller fastfrysning af udviklingsbistanden som vi i valgkampen hører fra dele af henholdsvis den blå og den røde blok vil mindske den globale indsats på klima og grøn omstilling, og reducere det fremtidige vækstpotentiale i den danske eksport af miljø- og klimateknologi.

Vi taler her om eksport af dels grøn energiteknologi som i 2014 steg 15,4 procent og nu udgør 43,6 milliarder kroner. Vækstraten er her meget højere end for den øvrige energiteknologieksport, der med en størrelse på 30,9 milliarder kroner opnåede en vækstrate på 4,8 %. Og vi taler dels om eksport af vand og miljøteknologi, som nu tegner sig for 10 % af den samlede eksport med ca. 80 mia. kr. årligt, og som også befinder sig blandt de hurtigst voksende eksportsektorer.

Det er blandt andet gennem den danske udviklingsbistand at fremtidige aftagerlande af dansk miljøteknologi og viden, udvikler og udbygger deres politikker og sektorprogrammer. Bistanden bidrager til, at der skabes gennemsigtighed og forudsigelighed gennem god regeringsførelse – også i forhold til de nationale energiindsatser. Bistanden bidrager med andre ord til at bygge eksportpotentialer og minimere investeringsrisici – også for danske investorer.

Tag for eksempel den indsats man med udviklingsbistanden yder gennem Verdensbankens Energy Sector Management Assistance Programme, som netop har til formål at sikre national konsensus omkring energipolitikker, samt at omsætte konsensus i politikker og investeringsprogrammer. Herigennem har man fremmet investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet for snesevis af milliarder kroner blandt lav- og mellem-indkomstlandene.

Et andet konkret symbol på sammenhængen mellem udviklingsindsatsen og klimaindsatsen er Udviklingsministeriets engagement i det globale partnerskab Sustainable Energy for All, som har til formål at sikre adgang til energi for alle verdens borgere inden 2030, og at fremme vedvarende energi i denne sammenhæng.

Der er her tale om mål, som er grundlæggende for at fastholde befolkninger i deres hjemområder. Vil man modgå økonomisk-motiverede migrationsstrømme, er noget af det bedste man kan gøre, at hjælpe regeringer med at udvikle energiprogrammer og investere i udbygning af moderne energi i udviklingslande. Det skaber vækst, jobs og bedre levevilkår på steder hvor folk lever.

Den danske udviklingsindsats gennem Sustainable Energy for All er den direkte anledning til, at det er lykkes at få initiativets Energy Efficiency Hub til Midtermolen i København, hvor det ligger side om side med klimakonventionens teknologifacilitet, UNFCCC Technology Center and Network, der også arbejder for fremme af vedvarende teknologiløsninger på klimaområdet for udviklingslandene.

Et tredje eksempel er at man med udgangspunkt i udviklingsindsatsen har etableret Industrialiseringsfonden For Udviklingslandene, der udbyder målrettede investeringsinstrumenter for at reducere investeringsrisici for danske virksomheder i udviklingslandene. Over 118 mia. kr. er investeret med IFUs mellemkomst i 90 lande. Det gavner dansk erhvervsliv og de pågældende landes vækstpotentiale, herunder også på klimaområdet, hvor dedikerede instrumenter over de seneste år er etableret i samarbejde med danske pensionskasser.

De tre eksempler på udviklings- og klimaindsatssammenhænge er ikke grebet ud af den blå luft, men er blot få eksponenter af en sund, strategisk satsning i den danske udviklingsbistand. En af Udviklingsministeriets fire prioritetsområder er således ”grøn vækst” (de andre er menneskerettigheder og demokrati, sociale fremskridt, og stabilitet og beskyttelse). Det hedder heri, at:

Danmarks indsats for grøn vækst vil fokusere på bæredygtig fødevareproduktion, adgang til energi og vand og på integrerede klimaindsatser. […] Klimaindsatser vil være et væsentligt, integreret element i dansk udviklingssamarbejde, der bidrager til grøn vækst, nye arbejdspladser og fremmer klimatilpassede landbrugsmetoder. Danmark vil være blandt de toneangivende udviklingspartnere på klimaområdet og arbejde for en styrket international prioritering af klimafinansiering. Grøn vækst kan kun lykkes, hvis der er en åben og inklusiv dialog mellem borgere, civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder om, hvordan grønne tiltag bliver tilrettelagt, så de er tilpasset landets situation. Danmark vil derfor styrke deltagelse og inddragelse.

Ambitiøst og flot. Med den vægt, historik og troværdighed som Danmark har i den internationale bistandsindsats, har man nem adgang til de beslutningstagere i aftagerlande som træffer beslutninger om sektorindsatser og investeringsprogrammer på energi, vand og fødevarer, samt andre danske eksportsektorer.

Man skal ikke glemme, at Danmark er en meget lille aktør på det globale eksportmarked, og hvor effektive offentligt-private partnerskaber på oversøiske markeder er afgørende for indflydelse og afsætning af varer. Man skal ikke glemme, at det største danske fodaftryk på den globale klimaindsats er en kombination af det gode nationale eksempel på klimaindsatsen, og de danske teknologivirksomheders eksport af miljø- og klimateknologi i stor skala. Og man skal især ikke glemme, at fortsat vækst og jobskabelse i Danmark er betinget af målrettede indsatser for at fremme efterspørgslen efter danske spidskompetencer på viden og miljøteknologi i eksportmarkederne.

Tag for eksempel den danske energimodel som på 30-35 år bragte os fra importeret fossil energi-afhængighed, med lav energisikkerhed, til et bæredygtigt energisystem med verdens højeste andel af vindenergi. Den erfaring har skabt global opmærksomhed og har ført til at man fra dansk side har indgået en række partnerskaber med store vækstøkonomier under et såkaldt “handlingsspor” (som parallel til “klimaforhandlingsporet”). Partnerskaber, som sikrer mulighed for at tilpasse og opskalere danske erfaringer på oversøiske markeder, hvorved også danske teknologiløsninger kan komme i spil. Sådanne partnerskaber er indgået med for eksempel Kina, Mexico, Sydafrika og Vietnam — hvorved den danske energimodel ikke kun påvirker 5 millioner danskere, men har mulighed for at påvirke energipolitikken for op mod 2 milliarder verdensborgere.

Uanset ståsted i Folketinget burde der være total og urokkelig enighed om at fastholde og udbygge vores afsætningspotentiale på grøn og klimavenlig viden og teknologi. Det indebærer en fortsat og gerne voksende indsats gennem udviklingsbistanden, og i øvrigt også en stærkere kobling mellem udviklingsindsatsen i Udviklingsministeriet og den dedikerede klimaindsats i Klima-, Energi og Bygningsministeriet.

Når alt det er sagt, så kunne en næsten tilsvarende historie skrives på området for vandteknologi-eksporten og landbrugseksporten, og denne blog kunne også have fokuseret på den indsats Udviklingsministeriet yder gennem bistanden for at modvirke klimapåvirkninger i udviklingslandene. Med klimaforandringerne undermineres leveforhold i de tørreste egne af Afrika, og hvad skal fattige mennesker gøre når leveforholdene er utilstrækkelige på det sted hvor de lever? Så flytter de sig.

Energi, vand og fødevareforsyningssikkerhed er grundlæggende fastholdelsesfaktorer, og her sidder Danmark på alle områder med stærke eksportkompetencer, som netop kan fremmes gennem solid symbiose med en kraftfuld og effektiv udviklingsbistand.

Et godt råd til det kommende folketing er derfor ikke at udskifte rambukken med en blød asparges som en reduktion eller fastfrysning af udviklingsbistanden vil være udtryk for, men snarere, at øge investeringerne i fremtidens afsætningsmarkeder, og herigennem maksimere vores nationale fodaftryk i den globale klimaindsats og en inkluderende grøn omstilling.

I bund og grund handler det om at undgå voldsomme klimaforandringer. Og hvis det skal lykkes, skal også vi gøre hvad vi kan. Og vi kan gøre meget, hvis vi vil.

Photo: Azuri Technologies

40 pct. CO2-reduktion er kun godt begyndt

COLOURBOX1797160_635

Dagens klimaudspil fra Det Radikale Venstre er et velkomment indspark i en valgkamp, der ellers er domineret af dagpenge, jobtal og asylregning. Og vel at mærke et indspark, der peger på det nødvendige i – også i en valgkamp – at sætte det lange lys på i forhold til udviklingen af et grønt og konkurrencedygtigt Danmark.

Andre partier har også været ude med spredt fægtning omkring klimaudfordringen og den grønne omstilling. Men der er behov for, at der på tværs af rød og blå blok holdes fast i den grundlæggende enighed om, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik, og at vi som samfund har meget at vinde på den grønne omstilling. Denne enighed er helt afgørende for en effektiv omstilling og et stabilt investeringsklima for de virksomheder og borgere, der skal bidrage til at realisere omstillingen.

Heldigvis er det også en kendsgerning, at vi i de senere år har haft en stærk “grøn blok” henover midten, der har sendt et klart signal til virksomheder og borgere om en klar grøn retning for Danmark.

Med Det Radikale Venstres udspil om en CO2-reduktion på 55 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, er der kommet kød og blod på, hvad en ambitiøs klimaindsats i Danmark indebærer. Og der er derfor også behov for at få sat udspillet i perspektiv, både i forhold til ambitionsniveauet og den grønne omstilling generelt.

Først og fremmest er det vigtigt at se på, hvor langt Danmark allerede er nået. CONCITOs Annual Climate Outlook 2014 viser, at Danmark er på sporet i forhold til dette langsigtede klimamål og fortsat vil være det, hvis det lykkes at opfylde målet om at reducere CO2-udledningen med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Men reduktionen på 40 pct. i 2020 er ikke endemålet, det er kun godt begyndt. Vi skal huske på, at Danmark stadig er en af verdens mest forbrugende og drivhusgasudledende nationer.

Ifølge IPCC’s scenarier og EU’s klimamål skal vi reducere drivhusgasudledningen med 80-95 pct. i 2050 i forhold til udledningen i 2000. Vi skal altså rundt regnet reducere drivhusgasudledningen til en tiendedel af udledningen i 2000. Konklusionen er, at Danmark vil stå overfor en markant reduktionsudfordring efter 2020, hvor der skal reduceres med mindst 3,5 pct. om året frem mod 2050 for at opfylde det langsigtede klimamål. I det lys er en 55 pct. reduktion i 2030 en absolut nødvendighed.

Samtidig er vigtigt at understrege, at en dansk 55 pct. reduktion i 2030 ikke betyder, at Danmark er langt foran alle andre på klimaområdet. Både Tysklands og Englands konservative regeringer har allerede meldt tilsvarende ambitionsniveau ud – Tyskland med 55 pct. reduktion i 2030 og England med 50 pct. reduktion i 2025. En dansk reduktion med 55 pct. i 2030 vil således ”bare” bringe os på linje med andre hovedaktører i den grønne omstilling.

Dermed står det også klart, at lande som Tyskland og England allerede har sat sig mere langsigtede og ambitiøse mål for deres klimaindsats – og dermed også er i fuld gang med den grønne omstilling, der skal til for at nå disse mål. Samtidig ved vi, at EU som helhed står overfor en ganske omfattende grøn omstilling, der vil skabe forandring på en lang fronter indenfor bl.a. energi, transport og landbrug. Og globalt tager investeringer i klima- og energiteknologier for alvor fart i disse år.

Danmark spiller stadig en stærk rolle i den grønne omstilling, både i EU og globalt. Vi bliver set som førende inden for vedvarende energiteknologier som fx vind, men også i stigende grad indenfor vores samlede energisystem-tilgang. Netop Danmarks klima- og energiindsats er en af de væsentligste grunde til, at vi oplever en massiv interesse fra et land som Kina.

Og der skal vi huske på, at eksporten af grøn energiteknologi ifølge en opgørelse fra DI Energi, Energistyrelsen og Dansk Energi var på 43,6 mia. kr. i 2014, svarende til en stigning på 15,4 pct. i forhold til 2013. Hermed udgør grøn energiteknologi 58,5 pct. af den samlede energiteknologieksport, og den stiger mere end eksporten af øvrig energiteknologi.

Med Det radikale Venstres udspil har vi for alvor fået taget hul på diskussionen om den nødvendige grønne omstilling af Danmark. En kommende regering vil – uanset partifarve – skulle forholde sig til udfordringerne og sikre en fortsat stærk grøn blok på tværs af både partiskel og blokke.

Foto: Colourbox

Pixiguide til klimavidenskaben

Figur3Ifølge dagens Information mener Liberal Alliances klimaordfører Villum Christensen ikke, at der er “videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet”. Derudover hævder han, at klimaforandringerne kun vil skabe “marginale ændringer, som menneskeheden altid har kunnet håndtere.”

Dermed går Liberal Alliance stik imod langt de fleste af verdens klimaforskere, som er meget sikre på, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

FN’s klimapanel (IPCC) udgiver ca. hvert syvende år en meget omfattende hovedrapport om den seneste viden om klimaforandringer, og den femte af slagsen udkom i november sidste år. Denne har CONCITO sammenfattet i en Pixiguide til IPCC’s femte hovedrapport, som bør være pligtlæsning for alle folketingskandidater.

IPCC vurderer, at menneskeheden med 95 pct. sikkerhed står bag hovedparten af de globale klimaforandringer. Derudover forudsiger IPCC, at den globale opvarmning, hvis vi ikke reducerer den globale udledning af drivhusgasser markant, bl.a. vil skabe:

  • Havvandsstigninger på omkring 1 meter i 2100
  • Øget nedbør, tørke og hedebølger i Europa
  • En reduktion i det globale høstudbytte på 10-25 pct. i slutningen af dette århundrede.

Den 18. juni har danskerne et klart valg. Sæt klimakryds for et folketing, der tager videnskaben og klimaudfordringen alvorligt og sikrer en ambitiøs grøn omstilling.

Grøn blok henover midten

Information

Information lægger flot ud i sin valgdækning, hvor partiernes svar på klimaudfordringen rydder forsiden, og får fyldig dækning inde i avisen. Tak for det! Det er imidlertid alt for forsimplet at ligestille rød blok med grøn klimapolitik og blå blok med sort klimapolitik, som det gøres på forsiden og antydes i artiklen “Et valg mellem grøn og sort blok”.

Det er korrekt, at der er forskel på partiernes klimaambitioner i rød og blå blok, men dette gælder særligt for støttepartierne. Det er også korrekt, at partierne i rød blok er enige om tydelige delmål for drivhusgasreduktioner i 2020 og den grønne omstilling i energisektoren frem mod 2050, mens der er større uenighed om vejen frem i blå blok.

Heldigvis er det også en kendsgerning, at “grøn blok” i mange tilfælde går henover midten. Det gør den fx, når de Konservative støtter målsætningen om 40 pct. reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger i 2020, og når alle partier bortset fra Liberal Alliance støtter den nuværende energiaftale, der sigter mod en fossilfri energiforsyning i 2050.

De fleste partier er grundlæggende enige om, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik og at vi som samfund har meget at vinde på den grønne omstilling. Denne enighed er helt afgørende for en effektiv omstilling og et stabilt investeringsklima for de virksomheder og borgere, der skal bidrage til at realisere omstillingen.

Ja, der er nuancer og forskelle i ambitionsniveau mellem partierne, især når vi snakker om, hvilke foretrukne virkemidler partierne har i henholdsvis rød og blå blok. Men disse forskelle gælder altså også internt i de to blokke og sågar internt i de forskellige partier.

Der er mange nuancer mellem kulsort og knaldgrønt, og der findes grønne og sorte politikere på begge politiske fløje. Uanset om du stemmer rødt eller blåt, bør du derfor sætte dig ind i eller efterlyse svar på partiernes og de enkelte kandidaters klimaambitioner og foretrukne virkemidler. Derigennem kan du bidrage  til, at det kommende folketing får en stor grøn blok henover midten.

Sæt kryds for klimaet

christiansborgklimakryds

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har netop trykket på valgknappen, og danskerne skal den 18. juni vælge, hvilken regering der de næste år skal lægge linjen for den danske klima- og energipolitik. Det bliver et spændende og vigtigt valg, også for den danske klima- og energipolitik.

Selvom vi i Danmark er gode til både at reducere udslip i energisektoren og til at udvikle klimavenlig teknologi, kan og skal vi gøre det endnu bedre i fremtiden for at sikre fremtidens klima. Det kræver en stor indsats fra den kommende regering.

De kommende år byder således på mange store forhandlinger og beslutninger. Til december skal verdens ledere igen søge at nå en fælles, ambitiøs klimaaftale på klimatopmødet i Paris, og på nationalt plan skal der inden 2018 falde vigtige aftaler på plads om fremtidens klima- og energiindsats.

Den kommende regering vil dermed komme til at spille en meget vigtig rolle i både den globale og nationale omstilling, og det er derfor vigtigt, at der presse på for høje klimaambitioner.

Klimapolitik kan flytte stemmer
Indtil nu har klimaet ikke fyldt meget på dagsordenen, selvom det er vanskeligt at finde et tema, der på sigt vil få større indflydelse på verdens udvikling og danskernes levevilkår. Men det er et fælles ansvar for både vælgere, politikere og medier at sørge for, at klima bliver et centralt tema.

Spørger man til, hvad der er det vigtigste problem Danmark står overfor lige nu, hvilket Politiken gjorde den 22. april, ligger flygtninge og integration, arbejdsløshed og økonomi i toppen, mens miljø og klima ligger næstsidst. Det betyder dog langt fra, at vælgerne er ligeglade med klimaet.

Ifølge CONCITO’s Klimabarometer mener 52 pct. at danskerne, at det parti de stemte på ved sidste folketingsvalg bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. Og 44 pct. svarer, at politikernes indsats for at bremse klimaforandringerne i nogen grad eller i høj grad har betydning for, hvor de sætter krydset ved folketingsvalget. Partiernes holdning til klimaudfordringen og de kommende års klimaindsats kan altså flytte stemmer.

Derudover har klimaindsatsen naturligvis stor betydning for andre vigtige politikområder som beskæftigelse, erhvervsudvikling, landbrug, transport – og ikke mindst i forhold til verdens flygtningestrømme, som forstærkes af klimaforandringerne.

Klimapolitik er ikke kun en sag for klimaministeren. Skattepolitikken, erhvervspolitikken, landbrugspolitikken, transportpolitikken og udenrigspolitikken skal også bidrage til markante drivhusgasreduktioner.

Sæt klimaet på dagsordenen
De nuværende generationer har en historisk mulighed og et historisk ansvar for at modvirke den globale opvarmning. Klimaforandring adskiller sig fra andre politiske og samfundsmæssige udfordringer ved, at udviklingen er irreversibel. Det er NU vi skal gribe chancen for at sikre et tåleligt klima for kommende generationer.

Derfor vil CONCITO endnu engang forsøge at presse klimaet op på politikernes og vælgernes dagsorden og bidrage til, at klima får stor betydning for, hvor vælgerne sætter kryds på stemmesedlerne. Det vil foregå her på klimakryds.dk, hvor vi gennem analyser og debatindlæg vil forsøge at kvalificere klimadebatten og sætte fokus på markante CO2-reduktioner og de mange strategier, der kan sikre dette mål.

Vi inviterer alle til at deltage aktivt i debatterne, både her på siden og på de sociale medier med hashtagget #klimakryds.

Rigtig god valgkamp!

/Christian Ibsen